Baggrund for hjemmesiden

Baggrunden for databasens tilblivelse er frustration! Frustration over at en samlet oversigt ikke allerede fandtes, og at tidligere forsøg på at få den lavet ikke blev gennemført. Arbejdet med at indsamle informationer og billeder begyndte i 2015 for at tilvejebringe noget baggrundsmateriale til deltagerne i et kursus om den nyeste kirkekunst på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) ved sognepræst og galleriejer Søren Nielsen og Benny Grey Schuster.

På den måde slutter databasen en smuk cirkel helt tilbage til 1981, hvor ansatte ved Præstehøjskolen var med til at oprette Nordisk Kirkeprojekt ved Museet Holmen i Løgumkloster. Allerede dengang reagerede man på, at der trods Nationalmuseets standardværk Danmarks Kirker (1933ff.) manglede et systematisk fokus på nyere tids kunst (og kirkearkitektur) og nok så vigtigt en løbende ajourføring. Man satte sig for at registrere værker fra 1850 og frem; men efter et par pilotprojekter i udvalgte provstier og indsamling i museumsafdelingen af bl.a. modeller, tekstilprøver og skitser blev projektet nedlagt i midten af 1990'erne.

Da undertegnede tiltrådte som lektor i 1997 blev jeg tildelt medansvaret for et allerede arrangeret kursus om ny kunst i gamle kirker ved sognepræst Anne-Mette Gravgaard, dengang landssekretær i Kirkefondet. Gravgaard virkede på daværende tidspunkt bl.a. som konsulent for menigheder i forbindelse med udsmykninger; men på kurset fremgik det også, at hun var i gang med at indsamle oplysninger til en større registrering af den nyere kirkekunst. Det arbejde kom der en række fine små bøger ud af med eksempler på forskelligartede moderne udsmykninger af gamle og nye kirker, men en samlet registrant nåede aldrig at blive til noget 

I forbindelse med udgivelsen i 1999 af Mytens forladte huse. Dansk kirkekunst efter 1945 kontaktede forfatteren Lisbeth Smedegaard Andersen samtlige provstier for at bede om tilbagemelding om den relevante kunst i provstiet, og det lykkedes hende i et appendiks til bogen at give den til dato mest omfattende registrering af moderne kirkekunst i form af en liste på ca. 450 værker; men Smedegaard Andersen anfører selv lakonisk: ”Der eksisterer ingen registrering og listen er ikke udtømmende, men indeholder, hvad jeg har fundet frem til” (s. 327). Både før og efter Mytens forladte huse har såvel Smedegaard Andersen som andre kendere udgivet fornemme bøger om nyere dansk kirkekunst; men alle er de kendetegnet ved enten at give et samlet overblik over en enkelt kunstners kirkelige produktion eller at præsentere et skønsomt udvalg af de efter forfatternes vurdering kvalitativt bedste bidrag til kirkekunsten herhjemme.

En kvantitativt komplet registrant blev først forsøgt igen, da Poul Kristensens Forlag i 2010 søsatte et stort bogprojekt, og selv om man med grafisk designer Mia Okkels som koordinator fik stablet et solidt korps af frivillige informatører fra hvert stift på benene, strandede projektet på grund af manglende fondsmidler til finansiering af såvel den professionelle fotografering af værkerne og det dyre bogtryk.

Sideløbende med etableringen af indeværende database arbejder Claes Hvidbak, direktør for Forlaget Mimesis, sammen med lektor i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen på endnu et ambitiøst bogprojekt om ”Moderne kunst i danske kirker” (suppleret med en hjemmeside), hvor der både skal indgå fotos af højeste kvalitet og en forskningsbaseret kunsthistorisk gennemgang af kunsten i hvert stift. Hvorvidt det i denne omgang lykkes at skaffe de fornødne midler til det lovende projekt, kan man i skrivende stund kun håbe på.

Ud fra en formodning om at de forudgående projekter ikke mindst er kuldsejlet på grund af de store udgifter forbundet med produktion af bøger i firfarvetryk og aflønning af fotografer, informatører og forfattere, er denne database – for at sikre dens realisering – gået i modsat retning:

• den begrænser sig til at være en online offentliggørelse
• den benytter på enkelte undtagelser nær kun amatørfotografer
• den beskriver ikke de enkelte kunstværker eller kunstnere, men koncentrerer sig udelukkende om at videregive de nødtørftigste data
• dens informationer er i højeste grad resultatet af et kollektivt græsrodsarbejde, idet mange hundrede lokale folk har assisteret med at finde dokumentation for oplysningerne og fremskaffe fotos af værkerne (kirkernes eget personale står således for ca. en fjerdedel af kunstbillederne).

Enkelte kirker har fremsendt fotos fra professionelle fotografer; men ellers er reglen, at billederne er taget af amatører med allehånde fotoudstyr. Det indebærer blandt andet, at fotos er taget i naturlig belysning, under tiden med hjælp fra kirkens almindelige elektriske lys, men uden opstilling af projektører eller brug af kraftig blitz. Desuden er hovedparten af kirkerne fotograferet i ”hverdagstøjet”, dvs. ikke kun uden pyntning af fx alteret, men også uden oprydning af de ting, som typisk kan befinde sig i en kirke uden for ”åbningstiden” (det være sig ”malplaceret” inventar eller Dannebrog lagt til tørring over bænkerækkerne).

Den indbyggede præmis for denne fremgangsmåde er at gøre en dyd af nødvendigheden, idet den elektroniske platform gør det muligt at betragte databasens informationer og fotos ikke som et slutprodukt, men et startpunkt: Dette er de for tiden bedste oplysninger og billeder, som det er lykkedes at fremskaffe; men det er en del af konceptet for databasen, at den løbende skal opdateres og forbedres af brugerne. Det gælder både rettelser til allerede indkomne data, tilføjelse af oversete værker, udskiftning af fotos til bedre kvalitet og den løbende ajourføring af de kommende års kunst.

Alle data er forsøgt skriftligt dokumenteret enten lokalt (fx ved hjælp af kirkeblade, avisomtale eller menighedsrådenes protokoller) eller i faglitteraturen (Danmarks Kirker, de ovennævnte bøger om kirkekunst i almindelighed eller om individuelle kunstnere, ligesom mange af de nulevende kunstnere har været behjælpelige med at kontrollere informationerne om deres værker). Det er imidlertid i sig selv tankevækkende, hvor mange oplysninger om kunstnerens navn eller værkets alder det alene har været muligt at tilvejebringe i kraft af den mundtlige tradition og pensionerede medarbejderes hukommelse! I bedste fald er det et ærgerligt vidnesbyrd om manglende påpasselighed med at få bevaret oplysninger om vor egen og vor forældregenerations anskaffelser, og i værste fald tyder det på en stedmoderlig opmærksomhed på samtidskunsten.

Benny Grey Schuster
Lektor, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter